Sikkerhedsoplysninger

Debian ser med stor alvor på sikkerhed. Vi håndterer alle sikkerhedsproblemer, som vi bliver gjort opmærksom på, og de rettes inden for rimelig tid. Mange bulletiner koordineres med andre fri software-leverandører og udsendes samme dag, som en sårbarhed offentliggøres, og vi har også et Sikkerhedsaudit-hold, der der kigger arkivet igennem efter nye eller ukorrigerede sikkerhedsfejl.

Erfaring har vist at sikkerhed gennem utilgængelighed ikke fungerer. Offentliggørelse giver mulighed for hurtigere og bedre løsninger af sikkerhedsproblemer. Af den grund dækker denne side Debians status på forskellige huller i sikkerheden, der potentielt kan påvirke Debian.

Debian deltager også i arbejde med sikkerhedsstandardisering: Debians sikkerhedsbulletiner er CVE-kompatible (se krydsreferencerne) og Debian er repræsenteret i bestyrelsen for projektet Open Vulnerability Assessment Language.

Sådan holder du dit Debian-system sikkert

Du kan modtage de seneste sikkerhedsbulletiner fra Debian ved at abonnere på postlisten debian-security-announce.

Du kan bruge apt til nemt at hente de seneste sikkerhedsopdateringer. Dette kræver en linie som denne

deb http://security.debian.org/ etch/updates main contrib non-free

i din /etc/apt/sources.list-fil.

For flere oplysninger om sikkerhed i Debian, se venligst Sikkerhedsteamets OSS (FAQ) og håndbogen om sikring af Debian.

Nyere sikkerhedsbulletiner

Disse websider indeholder et kompakt sikkerhedsbulletinarkiv postet til postlisten debian-security-announce.

[26. aug 2008] DSA-1632 tiff
buffer underflow
[22. aug 2008] DSA-1631 libxml2
denial of service
[21. aug 2008] DSA-1630 linux-2.6
denial of service/information leak
[19. aug 2008] DSA-1629 postfix
programming error
[10. aug 2008] DSA-1628 pdns
DNS response spoofing
[ 4. aug 2008] DSA-1627 opensc
programmeringsfejl
[ 1. aug 2008] DSA-1626 httrack
bufferoverløb
[ 1. aug 2008] DSA-1625 cupsys
bufferoverløb
[31. jul 2008] DSA-1624 libxslt
bufferoverløb
[31. jul 2008] DSA-1623 dnsmasq
DNS-cacheforgiftning
[31. jul 2008] DSA-1622 newsx
bufferoverløb

De seneste sikkerhedsbulletiner fra Debian er også tilgængelige i RDF-format. Vi tilbyder også en anden fil som indeholder det første afsnit af den tilsvarende sikkerhedsbulletin, så man kan se i den, hvad bulletinen drejer sig om.

De ældre sikkerhedsbulletiner er også tilgængelige:

Debians distributioner er ikke sårbare overfor alle sikkerhedsproblemer. Debians Security Tracker indsamler alle oplysninger om sårbarhedsstatus på Debian-pakker, og man kan søge på CVE-navn eller på pakke.

Kontaktoplysninger

Læs venligst sikkerhedsteamets OSS før du kontakter os, dit spørgsmål er måske allerede besvaret deri.

I OSS'en finder du også kontaktoplysningerne.